Bernadette Grandjean

Sexolog Bernadette Grandjean

Bernadette Grandjean
Skolevej 23
4130 Viby

T: 41101813
E: mail@terapibutikken.dk
W: www.terapibutikken.dk

Bernadette Grandjean,

Cert. Exam. Parterapeut & Sexolog,

Systemisk Processkonsulent

 

Kort om mig:

Jeg er født i 1975, har to store børn (fra 1994 og 1996) med min mand, som jeg har været sammen med siden 1992.

Jeg har arbejdet i sygehusvæsenet og medicinalbranchen, hvor jeg har brugt min uddannelse som systemisk proceskonsulent i forbindelse med projektledelse. Jeg har praksis i Viby ved Roskilde, hvor jeg tilbyder individuel- såvel som parterapi, coaching, sparring og rådgivning. Derudover holder jeg foredrag og underviser på skoler, private institutioner og -erhverv. Jeg tager også ud i forbindelse med arrangementer som f.eks. polterabends.

Parterapi, coaching og sexologisk rådgivning:

Jeg benytter mig af coaching, kognitiv terapi og systemisk teori, er inspireret af Imago terapi og tager udgangspunkt i tilknytningsteorien. Det handler om menneskers evne til at indgå i sociale sammenhænge, hvordan din "bagage" præger dig. Dine relationer og familiemønstre, omgivelsernes påvirkning - og ikke mindst hvordan du tænker, fortolker og håndterer situationer…

Sagt på en anden måde tager jeg udgangspunkt i, hvor du og I står i livet - hvad mener du selv er en forhindring i dit liv? Hvor trykker skoen i jeres forhold? Og hvad skal der til for at nå det, du og I ønsker af livet? Jeg lytter, spørger ind til, lytter og …  tager dig i hånden, når du er klar til at kigge på de ting, der stopper dig i at udnytte dit potentiale til at opleve kærlighed, frihed, eller hvad du end søger og har behov for.

De udfordringer eller problemer, du står i, kan eksempelvis handle om:

  • Utroskab, jalousi, vrede
  • Sygdom - kronisk eller langvarigt forløb (ex. smerter, cancer, postoperativt forløb mv.)
  • Manglende lyst
  • Rejsningsproblemer
  • For tidlig sædafgang
  • Skænderier og konflikter
  • Vold i parforholdet
  • Efter fødslen - hvad så med sexlivet?
  • Dårligt selvværd
  • Ønsket om (mere) seksuel erfaring
  • Single - hvordan finder jeg en kæreste?
  • Seksuel orientering / seksuel identitet - hvem er jeg? (trans-, homo-, biseksualitet)
  • Smerter ved samleje
  • Skilsmisseovervejelser

Undervisning & Foredrag:

Sexualundervisning i skoler og efterskoler.

Foredrag om ægteskabet, parforholdet, kommunikation, motivation, sexlivets glæder og muligheder.

Se mere på hjemmesiden www.Terapibutikken.dk